Koldhævede grovboller med gulerod og ruggryn
Ingredienser
25 g gær
7 dl koldt vand
200 g revet gulerod
200 g ruggryn
350 g rugmel
350 g hvedemel
4 tsk. salt
Fremgangsmåde
Dag 1
Rør gær og salt ud i det kolde vand
Tilsæt resten af ingredienserne og rør til dejen er ensartet og hænger sammen i en klump.
Kom husholdningsfilm over skålen og stil den i køleskab minimum 6 timer.
Dag 2
Tænd ovnen på 220°C (vamluftovn 200°C)
Form 16 boller og placer dem på to bageplader. Det kan være en fordel at gøre hænderne våde, så dejen ikke klistrer.
Lad bollerne efterhæve 10 min.
Bag bollerne ca. 20 min til de er gyldne. Det bedste resultat opnås hvis de to hold bages hver for sig.