Tabouleh, libanesisk bulgursalat image

Tabouleh, libanesisk bulgursalat

Denne tabouleh er en rigtig gudesalat som aktiverer den 5. smagssans. En lækker sommerret med masser af persille, mynte og forårsløg.

Ingredienser

2,5 dl grov, mørk bulgur

2 dl hakket persille

2 dl hakket mynte

2 finthakkede tomater

4 finthakkede forårsløg

2 spsk. citronsaft

1 spsk. olie

salt og peber

Fremgangsmåde

Skyl bulguren grundigt og sæt den i blød en times tid, hvorefter den kommes i en si til afdrypning. Den må endelig ikke koges.

Når bulguren er dryppet af, blandes den med de hakkede grøntsager og urter.

Smag til med salt, peber og citronsaft og tilsæt en smule olie.